SVINEKØD MED SELLERI I CITRONSAUCE
Χοιρινό me Σέλινο

1 kg. Svinekød eller 6 koteletter
½ knold selleri – skåret i fine stykker
*
2-4 gulerødder i skiver
l stort løg finthakket
½ eller 1 bundt blad selleri - skåret i ½ cm tykke skiver
*
½ l vand – varmt
salt og hvid pepper
olie/smør 

* Start med at koge sellerien i saltet vand,
og erstat evt. ½ delen af den mængde vand
der skal tilsættes kødet med sellerivandet.
Bruger du ikke knoldselleri, så tilsæt halvdelen af bladsellerien fra start. 

Citronsauce
2 æggeblommer – kan udelades
maizenamel
lidt vand
saften af 1-2 citroner efter smag og behag
Det hele rører til en jævning 

Svinekødet som skal være uden fedt skæres i stykker på ca. 3 x 3 cm,
hvis du bruger koteletter skal evt. fedt skæres fra. 
I en mindre stegegryde eller wok, vend nu kødet, løg og gulerødder,
det skal IKKE brunes., derefter tilsættes ½ l kogende vand, salt og pepper.

Det små simrer ca.½ time og der tilsættes bladsellerien samt den kogte selleri,
læg låg på igen og kog videre i ca. ½ time – eller indtil kødet er mørt. 

Når kødet er mørt, jævnes det med jævningen – saucen skal ikke være tyk !!!
Smag til med salt og pepper.

Serveres med stegte kartofler, ris eller evt. nye kartofler med et drys persille.
 
Denne ret fik vi serveret engang for længe længe siden i Kalembaka ved Meteora,
og først nu er det lykkes mig at finde ud af hvordan retten skulle laves.

Jeg har derfor prøvet mig frem med forskellige kombinationer, og synes nu at resultatet er blevet tilfredsstillende. Om vinteren bruges vi versionen med knoldselleri, samt en del af kogevandet – da vi er glade for selleri smagen.

Tips: Du kan også lave retten a la koteletter i fad.