TZATZIKISALAT
Tzatziki



Yoghurt med agurk



1 l yoghurt natural *
drypper af i 2 nylon knæstrømper over en høj beholder 
- i starten skal der hældes væske fra tit.
Kaffefiltre kan bruges - det tager noget længere tid, 
men yoghurtmassen bliver mere fast - bedre.
Drypper af i 3 - 4 timer (kan gøres dagen i forvejen)

* Der kan nu købes "ægte" græsk yoghurt til rimelig pris
- ofte tilbud, så besværet med kaffefiltre kan ikke "betale" sig.

Tilsæt 4 - 5 knuste hvidløg (efter smag - og størrelse)
smag til med lidt vineddike eller citronsaft og salt.
Yoghurtmassen kan tilsættes 1 lille bæger cremefraiche 
- hvilket gør den mere cremet.
Der kan også tilsættes 3/4 dl oliven eller raps olie, 
men pas på det ikke bliver for tyndt.

1 stk. agurk skrælles, rives groft og drysses med salt 
- og drypper af i en sigte ca.1 times tid.
Kan vrides i et viskestykke hvis du har travlt.

Agurken blandes i yoghurtmassen - og er klar til servering.
Kan pyntes med et par oliven eller lidt "grønt".

Tips: Husk altid at fjerne den grønne spirer inde i hvidløget!
- giver en besk smag.

P.S. - Jeg har prøvet at bruge ½ l cremefraiche 18%, 
det giver samme portion som 1 l yoghurt, og har ikke en så "sur" smag.

Det er ik` så ring endda!